Opgøret med indvandringspolitikken
Holkenfeldt 3, 2003. ISBN 87-900014-73-5
ABSTRACT:
Bogen beretter om de forhold, der førte til det folkelige oprør mod den politik, som fra midten af 1980'erne blotlagde Danmark for en omfattende tilvandring af mennesker fra den tredje verden. Den skildrer også dette oprørs former og vilkår.
Forfatteren indtog en central position i det, der foregik. Fra denne udsigtsplatform beretter han om, hvad der førte til opstanden mod den kulturelle og mediemæssige elite, om danskernes situation og om det, de ikke fik at vide. Der fortælles også om, hvad der forgik bag kulissen på både den ene og den anden side, om de forgæves forsøg på at råbe politikerne op, om det tryk, der blev lagt på offentligheden for at få vælgerne til at makke ret, og om hetzen mod de politiske dissidenter og forsøgene på at bringe dem til tavshed.
Bogen sætter fokus på mange kendte episoder og tilføjer en del hidtil ukendte. Den er dermed også et historisk dokument til forståelse af, hvad der ledte frem til kæntringen af udlændingepolitikken via valget i 2001.
Den er derved tillige et anklageskrift mod dem, der forvalter det danske folkestyre - herunder pressen - for på de kritiske tidspunkter hverken at kende deres besøgelsestid eller respektere demokratiets spilleregler.
Citat: ”... Selve vores folkelige eksistens stod på spil. Danmarks kulturelle, økonomiske og sociale sammenhængskraft kastedes i grams af en forkælet generation, som nødvendigheden aldrig havde tvunget til at tænke i konsekvenser. Det var politik uden ansvarlighed og dybde, båret af en facadehumanitet, der endog tilsidesatte de hensyn, den selv hævdede at varetage. Det såkaldte internationale vidsyn hentede sit perspektiv fra det indre af en glasklokke. Det var en pligt at sætte sig til modværge. ...”
INDHOLDFORTEGNELSE
Indgang 9
Kapitel 1. Ved Geneve-søens bred 11
1.1 „Gæstearbejderne“ 11
1.2 Flugten til Europa 13
1.3 Tamilsvindelen 16
1.4 Og presset fortsætter 19
1.5 „Den sorte præst“ 20
Kapitel 2. Børnebomben 22
2.l Prisvinderne 22
2.2 Befolkningsstatistik fra den store verden 24
2.3 Den hjemlige scene 25
Kapitel 3. De rettroende 28
3.l „Jeg vidste det jo ikke“ 28
3.2 De veltilpassede børn 28
3.3 Det specielle muslimske problem 30
Kapitel 4. Kampen om territorier 34
4.1 „Lebensraum” 34
4.2 Loyalitet kontra kriminalitet 34
Kapitel 5. Økonomi 38
Kapitel 6. Arbejdet struktureres 41
6.l Mødefriheden er ukrænkelig 41
6.2 Rædselskabinettet 46
6.3 Reorganisering 48
6.4 En Uriaspost 50
Kapitel 7. Døvet i propaganda … 53
7.1 Langsiden i Idrætsparken 53
7.2 Et uafhængigt undersøgelsesudvalg? 54
7.3 „Oplysning“ om indvandringen og „fri“ debat 55
7.4 Propagandaens kunst 61
7.5 Med løgnen som våben 62
7.6 Giv en skærv66
7.7 Klipperi og andet fiduseri 68
7.8 Fortielsen 70
7.9 I censurens tjeneste 71
7.10 Om at spille manden i stedet for bolden 73
7.11 Den forargelige sandhed 77
7.12 Den omsiggribende racisme – mm. 79
7.13 Myten om vore internationale forpligtelser 88
Kapitel 8. „Eliten“ 92
8.1 Politikerne 93
8.2 Og hvad så med den lille mand? 101
8.3 Lobbyen 103
8.4 Et udsyn til verden 105
8.5 Haderne 107
Kapitel 9. Pressen 111
9.l Opstand og opstandelse 111
9.2 Bag redaktionens nedrullede gardiner 113
9.3 Problemets kilde 115
9.4 Medieundergravende virksomhed 116
9.5 De elektroniske medier 121
9.6 Sværtningens kunst 127
9.7 Dagligdagen med pressen 137
9.8 Annoncecensur 141
9.9 Pressenævnet 141
9.10 Vendepunktet 143
Kapitel 10. De andre aktører 146
10.1 Bibliotekerne146
10.2 Skolerne 151
10.3 Arbejdsmarkedets parter 152
10.4 Menneskerettighederne og de fejlfarvede 156
10.5 EU 157
Kapitel 11. Græsrodsarbejde 170
11.1 Alternativ kommunikation 170
11.2 Medlemsakkvisition eller ej? 173
11.3 Aktivitetsgrupperne 174
11.4 Kurser 177
11.5 Bladet 177
Kapitel 12. Med lov skal land bygges 179
12.1 Politik eller jura? 179
12.2 En parade af retssager 181
Kapitel 13. Den ekstreme venstrefløj & Co. 196
13.1 Den menneskekærlige domprovst 196
13.2 Trykket fra rendestenen 198
13.3 Edderkoppespindet 199
13.4 Bag om Krystalnatten 206
13.5 Metoden 210
13.6 Mødefriheden og de venstreekstreme 211
13.7 Det gode i det dårlige 213
Kapitel 14. Ringen sluttes 216
14.1 Grundlovsdag i Hillerød 215
14.2 Nynazistisk akkvisitionsstrategi 217
Kapitel 15. De ønskede og de mindre ønskelige 219
Kapitel 16. Enden på historien 223
16.1 „Succeskriterier“ 223
16.2 Og hvad nu? 225
Litteratur 231
Noter 234
Stikordsregister 244
FORORDET
En af de bedste spadsereture er den rundt om Kronborg-pynten ved Helsingør. Her er frisk luft, som suger vandreren ud af den daglige trummerum og – med lidt indlevelse – ind i Danmarkshistorien. Århundrederne er passeret forbi derude på Sundet. Langskibene strøg nordover i medbøren med skum under kølen og høj stemning om bord på vej til England, og de tyske Hanse-kogger rundede plumpt og besværligt „Øret“, huggende i søen. Herfra sigtedes også den hollandske hjælpeflåde, da vi kom i krig med Sverige i 1658. Lord Nelson sejlede igennem tæt ovre under den skånske kyst på vej til slaget på Reden. Her fra pynten er det også muligt at se op og ned ad kysten, hvorfra småbåde stod ud i skumringen med kurs mod det neutrale Sverige under 2. verdenskrig. Med fantasien i orden kan man næsten se konturerne på vej i skumringen.
En sådan frisk solskinsdag er der ofte mange mennesker på stedet. Lystfiskerne står på stranden og prøver at få noget på krogen, og længere oppe ligger grupper i græsset. Ser man nærmere efter, vil man opdage, at de som regel skiller sig i to ligesom vand og olie. Det er på den ene side „fremmede“, og på den anden mennesker, vi længe inden, de mælede et ord, ville være tilbøjelige til at identificere som danskere, selv om vi mødte dem på den anden side jordkloden.
Oftest holder de to grupper sig fra hinanden. De er hver især bedst tilpas i eget selskab. Den „integration“, der tales så meget om, praktiseres i al fald ikke med påfaldende iver i dette lille udsnit af virkelighedens verden.
Man kan ikke lade være med at spørge sig selv om, hvorledes dette vil udvikle sig på længere sigt. Medmindre der indtræder et mirakel, vil opdelingen jo vare ved. Hvor i verden er det gået anderledes? Selv i den såkaldte smeltekedel USA er det mere eller mindre gået som på Kronborg-pynten: De hvide og asiaterne bygger deres borge. „Hispanics“ fra Sydamerika deres. Og de sorte også deres. Måske vil det så småt blive anderledes om tusinde år – eller fem tusinde – hvem véd? Men lige her og nu er menneskene mest trygge ved deres egne, hvis de da ellers får lov at vælge.
I takt med at de fremmede i landet bliver flere og flere, ikke bare ved Kronborg, men i hele taget, vil de komme til at præge, måske endog dominere. De kan udmærket gå hen og blive en besværlig, måske endog ulidelig del af hverdagen. De kulturelle og holdningsmæssige forskelle mellem dem og os, som ifølge gældende politiske korrekthed blot udgør en „udfordring“, er jo store. Langt større for øvrigt end forskellene i smeltekedlen på den anden side Atlanten. Forskelligheden i alle former vil derfor trænge sig ind på os og skabe uro, hvor der før var ro.
Hvis det altså får lov til at gå på den måde.
Men hvis det nu går sådan, hvordan skal vi så forklare det til vore børn? Vil de tage for givet, at det ikke kunne have været anderledes?
Den, der ikke har tid til at sætte sig ind i tingene, holder sig i reglen til den „almindelige mening“. Men meninger er ikke tilstrækkelige, hvis man vil vide, hvad der foregår med Danmark i disse år. De unge har imidlertid travlt, og det er ganske meget, de ikke har fået at vide. Hvordan skal det manglende gøres begribeligt inden for et begrænset sidetal på tørt papir uden elektronisk glimmer eller anden af den flip flap-indpakning, de er vant til?
Men det er måske muligt at give et indtryk. Måske. Til gengæld forøges læserskaren så vel med nogen, der ikke er unge mere, men blot interesserede.
Dette er derfor fortællingen om, hvad der er sket igennem de sidste par årtier, hvorfor det er sket, hvorfor nogen af os har sagt fra, og hvordan vi har gjort det. Det er beretningen om vilkårene for den politiske kamp for de værdier, der blev skabt her, og for vore efterkommeres ret til at være her på egne præmisser.
Fortællingen burde derfor sådan set være ukontroversiel. Men det er den ikke. Djævelen kommer sjældent to gange i samme klædebon, og der var derfor ikke mange i samfundets toneangivende cirkler, der var i stand til at identificere ham, da han dukkede op igen. Kampen måtte derfor føres som en politisk guerillakrig mod den enorme overmagt, vor såkaldte „elite“ udgjorde i alliance med det forenede ekstreme venstre & højre, som ligefrem spekulerede i at gøre ukontroversielle ting betændte, så at ubelejlige folk kunne sørge for at holde sig fra dem.
Bogen rummer ingen ambition om at være en udtømmende rapport over begivenhederne. De mange konkrete eksempler på, hvad der er foregået, skal således alene tjene til at vise, at det, der er fortalt, er sandt. Bogen rummer i det hele taget også blot forfatterens personlige erindring. Da han imidlertid sad på en central udsigtsplatform til begivenhederne, kan selv en sådan erindring dog vel være af værdi.
Humlebæk i februar 2003,
Ole Hasselbalch