
Ja, jeg elsker dette landet …
Fortællingen om nordmanden Jan Høeg
Den Danske Forenings Forlag 2007. ISBN 87-90183-03-7 - ISBN 978-87-90183-03-5
ABSTRACT:
I bogen gennemgås de synssæt, den norske modstand mod indvandringspolitikken bygger på. Beretningen er flettet samme med fortællingen om Høegs oplevelser gennem 60 år, herunder hans deltagelse i modstandsarbejdet under den tyske okkupation og hans senere deltagelse i det norske hjemmeværn. Undervejs fortælles også om den rystende behandling, den opposition, Jan Høeg repræsenterer, har været udsat for.
Citat: ”Der skal under de vilkår, som hersker i verden i disse år, blot en enkelt generations fejhed, fejl eller almindelig slaphed til for uopretteligt at sætte frugten af alle forrige generationers arbejde, lidelser og afsavn over styr. I den tidsalder, vi lever i, er der ikke råd til at lade være med at tænke sig om og handle derefter.
Nutidens samfundstop har i denne situation massivt svigtet. Derimod kom i løbet af 1980-erne en bemærkelsesværdig stor del af de tilbageværende veteraner fra frihedskampen under Anden Verdenskrig på banen igen. Beretningen i det følgende er historien om en sådan tilbagevenden til kamp.
Formålet er at trække frem i lyset, hvordan et land, vi normalt beundrer, nemlig Norge, i dag behandler sine helte fra dengang og en politisk opposition, der repræsenterer en pinende nødvendig politisk udvikling, hvis landet skal overleve befolkningsmæssigt, socialt, økonomisk og kulturelt …”
INDHOLDSFORTEGNELSE
Hvorfor?
Manden på taget
Larvik 9. april 1940
Gentofte bibliotek
Besættelsen
60 år efter
Modstand
I skudlinjen på ny
I krydsfeltet
Byrden
Pligten
Bilag 1: Kopi af klage til Europarådet
Bilag 2: Direkte tale til den norske diskrimineringsombudsmand
Bilag 3: Sådan tænker de gamle